undercover service

 

Konsulenterne

Konsulenterne leverer relevant og absurd underholdning, med udgangspunkt i Jeres virksomhed.

Konsulenterne kommer ”forklædt” som konsulenter, foredragsholdere, kursus udbydere, eller måske den ny ledelse.

Konsulenterne er fra start af meget troværdige, de virker kompetente, såvel deres udseende, som deres adfærd vidner om konsulenter der kan deres kram, og blot venter på at dele ud af deres viden og kundskab.

 Som konsulenternes indlæg skrider frem, mister foredraget dog sin sammenhæng. Til trods for at det minder om vrøvl eller sort snak, fortsætter konsulenterne uanfægtet deres foredrag.

 Tilhørerne, som nok fornemmer at noget er galt, har dog pli nok til ikke at grine eller afbryde, men der bliver vekslet blikke og en vis uro breder sig.

 Situationen bliver mere komisk og absurd når konsulenterne i forsøg på at underbygge deres nu usammenhængende talestrøm, inddrager abstrakte og uforståelige grafer og figurer.

Afslutningsvis glider konsulenterne over i ægte underholdning og det går langsomt op for tilhørerne at der er tale om underholdning og det er tilladt at grine. 
Varighed :      Efter aftale, fra 20 min. til 40 min.

 
Se også en undercover medarbejder

Det siger kunderne om konsulenterne





undercover service - strandgade 53, 1401 København k- tlf. 33 25 34 22 fax. 33 25 34 26 mail.
undercover@undercoverservice.dk