undercover erhverv

undercover privat

                                                        

 
     undercover service



Kick Off Mødet:

"Det var det bedste Kick-Off vi har haft nogensinde". Dette var reaktionen fra alle medarbejdere i ID Application. Undercover Service formåede at underholde og more mine kollegaer i en sjælden morsom grad, og det på trods af, at de er fra alle de nordiske lande. Alle sproglige og kulturelle barrierer blev lynhurtigt nedbrudt.
I begyndelsen var der ingen af gæsterne der anede uråd. Efterhånden som løjerne tog til i styrke, blev "Tjenerne" så småt gennemskuet, hvilket dog ikke gjorde det mindre underholdende. Finn Christiansen der spillede "ny personalechef" og blev først gennemskuet på et meget sent tidspunkt. Hele forestillingen var til stor morskab for samtlige deltagere. Undercover Service kan varmt anbefales til selskaber at blandet nationalitet til både firma og kundearrangementer.
Jørgen Christensen, Nordic Marketing Coordinator , ID Application a.s ,

Firmafesten
Efter vores 95 års jubilæumsfest i april, føler jeg anledning til her at udtrykke både ros og tak for Jeres bidrag til, at denne fest bliver et godt og varigt minde hos alle deltagerne.

Vores bekymring ved arrangementet var naturligvis, at opgaven var svær fordi den er individuel og hele tiden skal afbalanceres i forhold til rammerne, stemningen og gæsterne og at der således ikke er tale om en "manuskriptoptræden." Kravet fra vor side var, at det skulle være anstødende-pinligt morsomt, men ikke plat og ubehageligt (ikke noget med at spilde på tøjet etc.). Bekymringen viste sig ubegrundet!
Vi valgte en kombination af tjenere og en "plantet" gæst og det blev en 100% succes, bl.a. på grund af det fine og flexible planlægningsarbejde, vi havde med Jer alle i ugerne op til festen. At arrangementet blev holdt aldeles hemmeligt, også for festudvalget, var med til at gøre oplevelsen total, idet festudvalgsmedlemmerne jo netop var de første til at reagere over den "dårlige" betjening!
Jeg er glad for, at I nu er i gang med at udvikle nye produkter, så vi kan mødes igen og blive professionelt underholdt.
Direktør Jan Meinertz, Wonsild & Søn A/S

"…. Også en tak til de 2 "tjenere" der performede deres serveringsteater - og som først levede sig helt ind i rollen som almindelige tjenere for derefter at blive mere og mere indiskrete og slutteligt ende som reelle skuespillere…."
Claus Tophøj, Adm. Dir., TravelWare International

"Som "påhæng" vil jeg takke mange gange for en alletiders jubilæumsfest. Dejlige glade mennesker og underholdning helt i top! Tænk at man kan lade sig "snyde" af de "tjenere." Jeg har moret mig mange gange siden. Alt var bare helt i top."
Anne Marie Skytt.

Kære alle.
Vi havde for vores direktør, som skulle rejse tilbage til Canada, arrangeret en dag fuld af overraskelser og sjov den 22 juni. Men kronen på værket var afslutningen på Skovridderkroen!! Tak for en fantastisk aften!! Det gjorde I virkelig godt. Snakken går stadig livligt om den aftens oplevelser her i firmaet. Vi vil bestemt kontakte jer en anden gang når der skal ske lidt ud over det sædvanlige. Tak endnu engang.
Venlige hilsner
Christina Dall, Reckitt Benckiser

Julefrokosten:
I klarede det med stor overbevisning, og alle faldt bare i og det var formålet med det hele.
Vi griner af det endnu heroppe. Vi har lige hentet billeder i dag, så der er blevet grinet igen i dag.
Lisbeth Kofoed, Kiss Technology

Medicinalfirmaet:
Tusind tak for en fremragende aften, I var helt ubetinget aftenens hit. I aftenens løb vendte samtalen meget hyppigt tilbage til jeres optræden. Hermed et par ord med på vejen:
"Vi har med stor succes anvendt Undercover Service flere gange i forbindelse med større arrangementer for kunder. Forløbet spænder fra den perfekte tjener for til sidst nærmest at kulminere i et lille show, hvor de etiske og moralske grænser dog aldrig overskrides. Maden nydes i fulde drag, mens man stille og roligt får skærpet sin opmærksomhed og rørt sine lattermuskler. Det bør opleves! "
Lene Kruse, Produktchef, Astra Tech A/S

Vil bare lige sige 1000 tak for skøn underholdning på Sørup Herregaard ! I var virkelig gode - det var til stor underholdning for os alle.... Det må være et skønt job at ha´ ! Jeg skal nok give jer go´ reklame.
Mange hilsner
Lotte Nielsen, Novo Nordisk

Konferencieren:
Hej Thomas!
Tak for sidst. Vi havde en kanon dag/aften, tak. Med hensyn til dit bidrag, var der stor tilfredshed med hvordan du fik det til at glide og afviklet de forskellige ting. Specielt vil jeg godt fremhæve din timing. Du havde en god fornemmelse for hvornår der skulle afvikles et indslag og hullerne blev perfekt fyldt ud. Der var en god variation i og du fik virkelig noget ud af de input du havde fået. Kort sagt var Canon DK meget tilfreds med din underholdning. Vi vil meget gerne booke dig igen til den samme opgave næste år.
Gert Hemmingsen, Canon Danmark A/S

HI Messen i Herning:
Hej Finn
Tak for sidst! Det er jo de mest fantastiske historier, jeg hører fra sælgerne efterfølgende!! Én ting er sikkert - det giver opmærksomhed fra de besøgende og holder vores salgsteam motiveret og oppe på dupperne, og det er vigtigt, for det er altså ikke altid lige sjovt at stå på messe!
Mette Vognsen, Kansas

Erhvervs Coachen
Kære Finn,
Mange tak for sidst på Søllerød Kro. I går og i dag er takke skrivelserne dumpet ind. Deltagerne har været fuldt ud begejstret. Så "tjeneren" og "Erhvervs Coachen" virkede efter hensigten. Meget, meget flot og håndteringen af mine kunder var i absolut topklasse.

Jeg tror stadigvæk - dine borddamer - har ondt af dig !!!
Så herfra skal lyde en stor tak for et utroligt flot og gennemført arbejde til jer begge.
Det var fantastisk sjovt.
Ha det rigtigt godt til vi ses igen.
Mvh
René Dúpont, Dupont Sport & Marketing


Konsulenterne
Hej "Undercover"
Jeg har lige været på Fællestillidsmandsseminar med Nordkreds i Slagelse, hvor vi havde den glæde at blive præsenteret for et par af Jeres "konsulenter".

ALLETIDERS - Vi blev som alle andre narret i starten. Pligtskyldig sidder man og spidser ører for at blive bare LIDT klog. Efterhånden får man ondt af den "unge mand", der virker meget ny i sit fag. Herregud - han skal jo lære det - og vi FTM-ere er jo et flinkt folkefærd - man skal jo tage hensyn langt hen ad vejen osv.osv.

GODT GÅET - så godt, at jeg straks efter hjemkomst refererede til min nærmeste chef om Jeres fortræffelige kunnen - OG da vi på forhånd havde planlagt, at vi gerne ville entrere med underholdning til vores firmajulefrokost ( men endnu ikke har været heldige at få booked nogen) var/er det MEGET nærliggende at kontakte Jer.
Susanne Mørck, Nordea Bank Danmark A/S Område Lolland Falster

Konsulenterne
Hej med jer!
Tak for sidst på Sorø Storkro med Sjællandske Medier. Kanon aften - I er
bare meget anbefalelsesværdige, hvilket også er sket!
Svend-Erik Kristensen, Sjællandske Medier


Konsulenterne
Til Undercover services:
I forbindelse med et større arrangement for Finansforbundet, søgte jeg efter en anderledes form for underholdning, kickstarter eller eye opener. I den forbindelse kom jeg tilfældigvis i forbindelse med undercover services, der havde en meget spændende og udfordrende tilgang til opgaven.
Det var måske lidt som at købe katten i sækken men vi vovede et øje. Naturligvis ønskede vi en succes, og konceptet syntes umiddelbart vovet.

Vi fik alle tre dele: underholdning, kickstarter og eye opener. Det var bestemt spændende at følge deltagernes reaktioner, fra den dybeste skepsis til de befriende latterbrøl.

Undercover services koncept var en ubetinget succes.

Organisations psykolog
Erling Groth

Hej.
Jeg har benyttet jer for 5½ år siden og griner stadig indvendig :-)
Jeg underviser en del i salg og kommunikation og vil høre på en pris?
Jeg skal blot bruge prisen som en indikator - den behøver ikke være 100%.

Med venlig hilsen
Leon Birdi

Undercover-event
Hej Finn og makker
Jeg vil lige personligt og på skolens vegne takke jer for en rigtig god "møgdag."

Det forløb over al forventning og reaktionerne har været mangfoldige.

I gav et forrygende show som rungede af latter i hele auditoriet og det er lang tid siden,
der har været så mange samlet derinde!
Det var helt fantastisk!! Det har hjulpet på oprydningen og vi ser frem til at det holder ved.

Mediedækningen var også i top. Vi blev dagen efter ringet op af Københavns radio,
hvor Lone Severinsen deltog i et indslag. Vi har efterfølgende lovet at kontakte dem,
hvis der sker noget interessant herude igen.
Vi håber det har været ligeså god reklame for jer som for højskolen.

Vi har i hvert fald været særdeles tilfredse med jeres indsats.

Med venlig hilsen
På vegne af Den Sociale Højskole

Connie Øllgaard Christensen, DSR

Kombinationen Tjener + Festfotograf
Vedr. underholdning 3. september 2004 for Keops A/S

Jeg skal hermed takke for det fremragende show, der vakte stor begejstring og glæde hos samtlige vore medarbejdere.

Der blvier endnu talt om arrangementet i firmaet, og det lyder til, at samtlige medarbejdere anbefaler Jer vidt og bredt.

Endnu engang stor tak til kunstnerne for deres væremåde.

Med Venlig Hilsen
Keops Investor Partner A/S
Vivien Oeiss
Projektkoordinator



undercover service - Strandgade 53, 1401 København K - tlf. 33 25 34 22 fax. 33 25 34 26 mail. undercover@undercoverservice.dk