undercover erhverv

undercover privat

                                                        

 
     undercover service

 

Referencer tjenerne

"…. Også en tak til de 2 "tjenere" der performede deres serveringsteater - og som først levede sig helt ind i rollen som almindelige tjenere for derefter at blive mere og mere indiskrete og slutteligt ende som reelle skuespillere…."
Claus Tophøj, Adm. Dir., TravelWare International

Kære Undercover!
"Vi takker for en ualmindelig morsom og meget professionel underholdning til min mands 40 års fødselsdag. Vi blev simpelthen kimet ned af vores gæster, som syntes det havde været så godt, den efterfølgende uge. Det eneste jeg bekymrede mig om, var faktisk, min 75 årige svigerfar… Det tangerede et "hjerteanfald". Det er noget af det morsomste jeg har været med til, og en lille smule nervepirrende for mit vedkommende, da jeg jo ikke kunne dele min hemmelighed med andre, da alle dem jeg kender, alle skulle med til vores fest."
Tina Vesth, Brøndby

Hej Undercover
Jeg vil lige benytte lejligheden til at sige både dig og Bruno tusinde tak for en skøn oplevelse, som jeg tror alle kan tale om længe. Specielt fødselaren har fået en oplevelse for livet. Vi er hele weekenden blevet bombarderet med telefonopkald og besøg, hvor gæsterne fortalte sjove episoder, som vi ikke selv havde nået at opfatte.

Endnu engang tak for oplevelsen.
Venlig hilsen
Helle Agerby

"Tak for jeres festlige medvirken til en super fest for både os og vore gæster. Dagen efter kom mange af vore gæster forbi og snakken gik jo så om hvad I havde lavet af skæg og på den måde fik vi mere og mere stykket sammen og fik et godt grin. Jeg morer mig stadig og kan se Arnes ansigt for mig, da han fik øje på fuldt skænkede rødvinsglas, han var helt forkert i ansigtet og sagde at: "Det havde han aldrig set før og det ville han altså klage over!", men der var ingen øjenkontakt med overtjeneren, og da så sugerøret kom, dæmrede det for ham. Hils de andre og sig tak; der var mange gisninger om "stoneface's" sygdom og mentale tilstand..
Inga og Arne Hartmann, Svendborg

"Kære begge "undercover'er"
I var ufatteligt morsomme - jeg går stadig og klukker. I havde fuldstændig den ønskede effekt. Vedlagt en lille bonus. Tak for det!
Jeanette Nielsen, Hellerup .

Hej Undercover Service.
Tak for en rigtig god aften i lørdags til Gerts fødselsdag. Det var bare
lige det, som skulle til for at gøre det rigtigt sjovt. Alle vores gæster
synes det havde været ustyrligt morsomt, selvom jeg synes nogle var længe
om at finde ud af det.
Desværre fik jeg ikke lige sagt farvel men hils og sig I var "Super".
Mange hilsener
May-Britt Dinesen, Kommune Kredit


70 års fødselsdagen:
"Endnu er jeg ikke rigtig kommet mig over den utroligt vellykkede fest, jeg fik holdt i Dalby, takket være Lone og Henrik, men bestemt ikke mindst jer to festlige fyre, vi blev godt nok alle taget ved næsen til at begynde med, ja ret længe endda. Jeg kan fortælle, at alle mine gæster har moret sig pragtfuldt, og det føler jeg trang til at sige Jer hjertelig tak for. Jeg har fået en herlig video fra min søn, så nu kan jeg opleve det hele igen og igen, og jeg fortæller om Jer alle vegne. Endnu engang tak for Jeres herlige optræden, jeg griner endnu.
De hjerteligste hilsener
Jytte Grønbæk, Dalby"

"Vær rar at hilse den søde tjener I sendte ud til Rørsangervej lørdag den 7/10. Det var rigtig vellykket. Folk syntes det var så synd for mig, at jeg havde fået sådan en tjener. Tak for hjælpen.
Venlig Hilsen
Ann Mette Hvid

Sølvbrylluppet:
Når man som jeg elsker at se mine kæreste grine og more sig, men egentlig også nyder den tvivlsomhed der i visse situationer kan opstå, når man ikke rigtig ved hvad der foregår, mente jeg, at tjenergruppen Undercover Service måske var den bedste gave jeg kunne give min hustru ved festligholdelsen af vores sølvbryllup. Jeg fik så sandeligen ret i mine antagelser. Lige fra første minut havde de topprofessionelle "falske tjenere" styr på situationen. Stille og roligt, men meget målrettet, bevægede selskabet sig i løbet af festen ind igennem en total frustration og videre til en tåredrivende latter. Alle morede sig, og ikke mindst vi få der på forhånd vidste, hvad der skulle ske. Undercover Service blev et indslag ved vores fest, der langt oversteg vore forventninger, og alle var næste dag enige om, at det mest imponerende nok var, hvorledes tjenerne fra Undercover Service forstod den ædle kunst at balancere mellem spøg og alvor, og på en fornem vis, næsten at blive usynlige når vore officielle gæster bidrog med indslag i festen. Undercover Service kan fra os gives den varmeste anbefaling til de der gerne vil give et festarrangement en ekstra lille drejning.
De bedste hilsner
Stefan G. Rasmussen, pilot.

Gæsten:
"Som "påhæng" vil jeg takke mange gange for en alletiders jubilæumsfest. Dejlige glade mennesker og underholdning helt i top! Tænk at man kan lade sig "snyde" af de "tjenere." Jeg har moret mig mange gange siden. Alt var bare helt i top."
Anne Marie Skytt.

Kære alle.
Vi havde for vores direktør, som skulle rejse tilbage til Canada, arrangeret en dag fuld af overraskelser og sjov den 22 juni. Men kronen på værket var afslutningen på Skovridderkroen!! Tak for en fantastisk aften!! Det gjorde I virkelig godt. Snakken går stadig livligt om den aftens oplevelser her i firmaet. Vi vil bestemt kontakte jer en anden gang når der skal ske lidt ud over det sædvanlige. Tak endnu engang.
Venlige hilsner
Christina Dall, Reckitt Benckiser

Hej,
Jeg har netop oplevet 3 forrygende vanvittige tjenere til firmamiddag i fredags.
Jeg skal selv snart holde bryllup og vil gerne høre hvad et lignende show koster ?

Venlig hilsen
Tine Laulund
Afregningskonsulent, TDC Branchesalg

Julefrokosten:
I klarede det med stor overbevisning, og alle faldt bare i og det var formålet med det hele.
Vi griner af det endnu heroppe. Vi har lige hentet billeder i dag, så der er blevet grinet igen i dag.
Lisbeth Kofoed, Kiss Technology

Medicinalfirmaet:
Tusind tak for en fremragende aften, I var helt ubetinget aftenens hit. I aftenens løb vendte samtalen meget hyppigt tilbage til jeres optræden. Hermed et par ord med på vejen:
"Vi har med stor succes anvendt Undercover Service flere gange i forbindelse med større arrangementer for kunder. Forløbet spænder fra den perfekte tjener for til sidst nærmest at kulminere i et lille show, hvor de etiske og moralske grænser dog aldrig overskrides. Maden nydes i fulde drag, mens man stille og roligt får skærpet sin opmærksomhed og rørt sine lattermuskler. Det bør opleves! "
Lene Kruse, Produktchef, Astra Tech A/S

Vil bare lige sige 1000 tak for skøn underholdning på Sørup Herregaard ! I var virkelig gode - det var til stor underholdning for os alle.... Det må være et skønt job at ha´ ! Jeg skal nok give jer go´ reklame.
Mange hilsner
Lotte Nielsen, Novo Nordisk

Polterabend
Jeg vil sige mange tak for i lørdags til polterabend det var endnu en fornøjelse at opleve dig, det var stor succes blandt alle pigerne, det kan du vidst heller ikke være i tvivl om, de grinede rimeligt meget, og hele tiden...jeg tror nu også denne gang af du kunne blive afsat...da alle var meget vilde med dig.
Håber at nogle af dem vil benytte dig, de fik vidst alle et visitkort ikk?
Håber at skulle opleve dig igen en dag..:-)

Med venlig hilsen
Betina Lundsbjerg


undercover service - strandgade 53, 1401 københavn k- tlf. 33 25 34 22 fax. 33 25 34 26 mail. undercover@undercoverservice.dk