undercover erhverv

undercover privat

                                                        

 
     undercover service


Undercover Teambuilding


Teambuilding og topprofessionel underholdning i ét
 

Målet:
At give medarbejderne mulighed for at arbejde med relevante emner på en ny, humoristisk og utraditionel måde.
At lade medarbejderne grine sammen og lære hinanden bedre at kende på en ny og uformel måde.

At give dem værktøjer, til i fremtiden, at kunne genkalde sig både latter og begejstring når de kommunikerer med hinanden. Værktøjer som naturligvis også er yderst gavnligt i relationer med kunder eller eksterne samarbejdspartnere.
Og så er de naturligvis blevet professionelt underholdt samtidigt.

Midlet:

Et humoristisk teambuilding-forløb, der tager afsæt i virksomhedens aktuelle situation og agenda. En fusion af ægte teambuilding og topprofessionel underholdning, som skræddersyes og tilpasses den enkelte gruppe, i samarbejde med virksomheden.

Rammen er et ægte og troværdigt teambuilding-forløb og kan f.eks. omhandle virksomhedens værdi-grundlag,
seminarets agenda, salgsmotivation, samarbejde, efter fusionen, eller noget helt syvende med relevans for netop jeres virksomhed.

Teambuildingen varetages af en til lejligheden konstrueret undercoverperson, det kan være den nye salgschef, konsulenten fra det tilknyttede konsulentfirma eller måske slet og ret en teambuilder.

 Vi skaber et Undercover univers – en iscenesættelse af virkeligheden, hvor vi som aktører er komiske i vores fremtoning og vore metoder, men dog stadig troværdige.

 Vi leder medarbejderne igennem en række plausible og relevante øvelser, hvor de bl.a. får mulighed for at arbejde med begejstringen og latteren.

 Undervejs i det underholdende forløb, kommer medarbejderne gennem forskellige faser, hvor de hver især oplever forundring, skepsis, indestængt og boblende latter.

 Afslutningsvis kulminerer forløbet med deltagernes befriende latter, når det går op for dem at det hele har været et set-up. Et yderst underholdende, men også et udbytte- og lærerigt set-up.

Varighed: Efter aftale

Pris: Efter aftale

Plads til begejstring

Vi har erfaret når vi taler med kunder, der har oplevet vores underholdning for et år eller to siden, at de uvilkårligt begynder at grine igen. De genoplever humoren på trods af tidsfaktoren.

 Vi mener, det skyldes, at vores underholdning giver folk en meget fysisk oplevelse af humor, i og med at folk har siddet længe med den indestængte og boblende latter, før den får lov at komme til udtryk.

 Dette mener vi kan udnyttes i samarbejds-sammenhænge: Hvis mennesker, der har oplevet noget dybt morsomt sammen, fik et værktøj til at erindre sig denne fælles oplevelse, ville kommunikationen mellem disse mennesker få et fantastisk afsæt.

 Hvis de fremover starter med at le sammen allerede ved første kontakt, vil forståelsen højnes og fordomme og forbehold vil være ryddet af vejen med det samme. Begejstringen og arbejdsglæden vil gøre sit indtog.

Se også:
undercover konsulenterne

Det siger kunderne  

 

 

 

 

 

undercover service - Strandgade 53, 1401 København K - tlf. 33 25 34 22 fax. 33 25 34 26 mail. undercover@undercoverservice.dk